Med 3 dages forsinkelse opdaterede jeg min hitliste i aftes. Altså listen for fredag den 13. april.
1.-pladsen er en ny version af et 32 år gammelt nummer som dengang hittede med The Vapors. “Turning Japanese” hedder den. Den nye version med Genevieve Mariko Wilson er god humor.
Efter opdateringen blev jeg lige mindet om hvad der hittede i denne uge tidligere år.
For 28 år siden var det OMD der toppede med “Locomotion“, mens der var dømt italo på 2.-plads med Dr. Groove. Beatet i begyndelsen mindede mig en del om New Order – Blue Monday som var et stort kulthit året før.
Italodisko var genren som skulle dominere min hitliste op gennem 80′erne, specielt i 1986 og 1987.
I denne uge i 1986 toppede PJ Marcus med nummeret “For Your Sweet Information“, som nogle mente mindede en del om ABBA. Det var netop i foråret 1986, at genren for alvor eksploderede på min hitliste og blev altdominerende de næste par år. Allerede ud på sommeren 1986 besatte genren op imod halvdelen af placeringerne på min hitliste. Det var også netop i sommeren 1986, jeg stiftede bekendtskab med Radiorama.
Op gennem 90′erne holdt italienerne mere lav profil, men de var der dog stadig. Denne uge i 1994 toppede Jinny min hitliste med “One More Time“, som også placerede sig højt på årslisten. Ellers var det mest tyskerne og hollænderne der kørte med klatten hos mig i det årti. På denne tid i 1997 toppede Charly Lownoise & Mental Theo med nummeret “Your Smile” som gik hen og blev nr. 1 på 90′ernes top-100.
Det var netop Happy Hardcore og “poprave” der var det store hit hos mig i midten af 90′erne. Genrerne repræsenteredes også af Scooter, Dune, Mark Oh, Blümchen osv.
I 00′erne hed det så igen italo. Genren var en anden, men man kunne nu godt høre visse lighedspunkter mellem 80′ernes italo disco og 00′ernes italo dance. Specielt i 2004 var genren meget dominerende på min hitliste. Listen fra 9. april 2004 indeholdt en del musik som jeg forbinder med præcis det forår.
Der var bl.a. Bon Tino, Paperboy, Yasmin og Vanni G for nu at nævne de udprægede italonumre. Og så var der lige Cappellas fantastiske comeback-forsøg, “Angel“, der toppede listen.
Som afledt af italodance kom Lento Violento, en langsommere variant af genren, der typisk gik i 100-110 BpM. Det var først og fremmest Gigi D’Agostino der under forskellige pseudonymer havde udviklet genren. Blandt de “helt store” hits indenfor den genre var Dottor Dag med “Lo Sbaglio” som hittede over årsskiftet 2005/2006. Og lige i denne uge for præcis 5 år siden var det så Blackout DJ’s der toppede med “Tempo Incoerente“.
Alting fik en ende, og således også den 2. italo-æra. I 2008 måtte den bedstplacerede italomelodi nøjes med 2.-pladsen på årslisten. Efterfølgende kom en tid hvor jeg skulle finde nye ben at stå på med hensyn til musikken. – Eller bare erkende at nu var jeg blevet for gammel til at synes at alt det nye var så spændende. Jeg har jo efterhånden set det meste før nu.
—
For en god ordens skyld: Jeg nøjes med at linke til YouTube i stedet for at embedde videoerne. Dels vil det gøre siden for tung at hente ind med alle de videoer, og dels vil det koste mig mindst 1000 kr. om måneden i afgift til KODA og Gramex at embedde dem, uanset om jeg kun embedder én eneste video.
